Roust Element søger bygningskonstruktør

Med reference til tegnestuelederen i virksomhedens tekniske afdeling, bliver du en nøgleressource med ansvar for projekter i varierende størrelse. Du bliver involveret i projekterne, lige fra den indledende planlægning i forbindelse med opstart, over projektgennemførelse, til aflevering af det færdige projekt til en tilfreds kunde.

Dine arbejdsopgaver vil desuden omfatte:

  • Projektering og modellering af projekter i varierende størrelse og art
  • Sparring internt med salgsafdelingens og teknisk afdelings øvrige medarbejdere
  • Udvikle og gennemføre tekniske designs og konstruktionstegninger for præfabrikerede bygningselementer
  • Koordinering med bl.a. kunder, rådgivere og bygningsingeniører
  • Tæt dialog med byggeledelse og samarbejdspartnere
  • Sikre orden i “penalhuset” og styr på aftaler
  • Du får et selvstændigt job, men du har selvfølgelig støtte fra et stærkt bagland, der vil gøre alt for, at du bliver en succes.

Kvalifikationer

Du har gåpåmod ud over det sædvanlige og kan overføre denne stemning til resten af afdelingen. Det er vigtigt, at du er stærk inden for dokumentation, både administrativt og systemmæssigt.

Ligeledes forventer vi, at

  • du er uddannet bygningskonstruktør
  • du er udadvendt og god til at kommunikere
  • du arbejder effektivt, struktureret og har gode IT-kompetencer
  • du er god til at dele viden og samarbejde på tværs
  • du har en høj arbejdskapacitet
  • du har overblik, struktur og engagement
  • du har en positiv tilgang til selv de mest udfordrende opgaver

Du tilbydes

Et selvstændigt og udviklende job med mange facetter. Du lander i en dynamisk og solid virksomhed, hvor der er styr på de indre linjer. Der er tale om en flad organisation, hvor tonen er uformel og ligefrem. Humor er en del af en god hverdag, hvor man også er bevidst om, at drive forretning og skabe resultater.

Der er gode muligheder for at gøre karriere i denne spændende vækstvirksomhed, der har fokus på trivsel og fastholdelse af medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Hvem er Roust Element

Roust Element A/S er en af Danmarks førende producenter af præfabrikerede træelementer og er beliggende kun 15 minutters kørsel fra Esbjerg og 30 minutter fra Kolding. Virksomheden hører også til blandt de førende på markedet, når vi taler om CO2-besparende løsninger. En position man har kæmpet sig til, bl.a. via en stor forandringsparathed og et professionelt fokus på kunder, udvikling og ikke mindst en solid, jysk ordentlighed, der er ét af de bærende elementer i virksomhedens succes. Virksomheden har været på en spændende rejse de seneste år og fortsætter denne udfordrende vækstfase.

Ansøg

Vi samarbejder med rekrutteringsbureau, og din ansøgning og dit detaljerede CV mærkes stillingsnummer ”02.01.65” og kan uploades nederst på denne side.

Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, da vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fra rekrutteringsbureau, erwin andersen a/s:

Berit Dubgaard Lund
bdl@eandersen.dk
Tlf.: 64 41 48 40
Tlf.: 40 17 61 19

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Follow us on Social Media